FødevareWatch

DF vil trods advarsler sænke afgift på alkoholsodavand

Dansk Folkeparti kræver i ny erhvervs- og iværksætterpakke, at afgiften på alkoholsodavand sættes ned.

Danskerne bruger millioner af kroner på alkoholsodavand og cider på den anden side af Danmarks grænse mod syd.

Sidste år lå tallet på 110 mio. kr. Står det til Dansk Folkeparti, skal en del af den handel i stedet for rykkes til de danske butikker.

Det vil de gøre ved at fjerne stigningerne på emballageafgifter på flasker med pant samt ved at fjerne afgifter for 35 mio. kr. på alkoholsodavand og cider.

"Vi vil gerne gøre noget ved grænsehandlen, fordi det er skørt, at vi har lastbiler, der kører ned og afleverer varer syd for grænsen, og så kan danskerne køre ned med deres trailer og fylde dem op. Handlen skal i stedet foregå i danske butikker," siger skatteordfører Dennis Flydtkjær til DR.

Forslaget er et af hovedkravene fra partiet i forhandlingerne om en erhvervs- og iværksætterpakke, der går ind i den afgørende fase.

Forslaget vækker dog bekymring hos eksperter, der siger, at alkoholsodavand især drikkes af den unge del af befolkningen. De forudser derfor et stigende alkoholforbrug hos unge danskere.

"Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det ret ærgerligt, at man kaster sig over lige præcis de produkter, som vi ved, at de unge drikker mange af. Det her vil med stor sandsynlighed øge salget af nogle af de produkter, som skader børn og unges sundhed," siger Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse til DR.

Regeringen foreslår i deres udspil til erhvervs- og vækstpakken at sænke afgifterne med 300 mio. kr., og ifølge Venstre indebærer udspillet også et forsøg på at begrænse grænsehandlen.

I de kommende dage forhandler regeringen videre for at få erhvervs- og iværksætterpakken på plads.

Mere alkohol og slik, men mindre tobak ved grænsen

Lån fra forbrugere skal sætte fart i både grænsehandel og økologi

Tysk lovgivning bremser for nye grænsebutikker med øl og slik til danske kunder

Forsiden lige nu

Mættet økologisk marked giver Friland mindre mavepuster

Efter flere år hvor Danish Crowns økologiske datterselskab halsede efter efterspørgslen på økologisk kød, er der kommet balance i markedet. Det rammer Friland på omsætningen, som i det seneste år er faldet med 17 mio. kr.

Ny direktør i Nordisk Kelloggs

Den nordiske del af den amerikanske morgenmadskæmpe har mandag fået en ny dansk direktør. Han har tidligere været ansat i Toms.

Orkla satser digitalt med opkøb af helseportal

Med et lidt utraditionelt opkøb har Orkla sikret sig rettighederne til den svenske virksomhed HSNG, der driver netportalerne Gymgrossisten og Bodystore, som er store inden for helse og sportsernæring.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier