ANNONCE
Too Good To Go.jpg
Foto: PR-foto Too Good To Go

Irma ruller madspilds-app ud i alle butikker

Efter en succesfuld test af madspilds-app'en Too Good To Go har Coop besluttet at udvide samarbejdet. Indtil videre har app'en reddet 3621 måltider fra skraldespanden i testbutikkerne.

Hen over sommeren har kunderne i flere Irma-butikker testet brugen af madspilds-app'en Too Good To Go.

Resultaterne af testforsøget er så gode, at Coop har besluttet ikke bare at fortsætte samarbejdet, men også at rulle det ud i samtlige Irma-forretninger.

Det skriver detailkoncernen i en pressemeddelelse.

"Vi er utroligt glade for samarbejdet med Irma og derigennem vores fælles indsats i kampen mod madspild i Danmark. Samlet smider vi i Danmark mere end 700.000 tons god mad ud, som sagtens kunne være blevet spist. Derfor er samarbejdet med Irma meget vigtig for os, da vi i fællesskab kan yde en aktiv indsats mod madspild, " lyder det fra Henrik Stampe, som er salgschef for Too Good To Go.

Han fortæller videre, at 3319 kunder i testperioden har benyttet sig af app'en og samlet reddet 3621 måltider fra skraldespanden.

Med Too Good To Go-appen kan Irmas kunder købe madvarer, hvor priserne er sat ned med op mod 75 pct. af normalprisen.

Varer, som kommer til salg på app'en, er primært brød, kager, frugt og grønt.

Too Good To Go-investors kriterium: Løsningen skal gøre verden bedre

Coop går i samarbejde med kendt madspildskoncept

Endomondo-stifter ny topchef hos Too Good To Go

Madspilds-app får skub til 350.000 kroner

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis