ANNONCE
POLFOTO_43812085.jpg
Foto: /ritzau/Mark Lennihan/AP

Alibaba vil tage indisk konkurrence op med Amazon

Via et strategisk opkøb går onlinekæmpen Alibaba sammen med lokal, indisk online-handelsplatform efter at købe sig ind i indiens største online-virksomhed. Men forhandlingerne trækker ud.

Også i Indien er der lagt op til hård kamp mellem onlinegiganterne Amazon og Alibaba.

I et forsøg på at styrke sig går Alibaba sammen med sin allierede partner i Indien – online-handelsplatformen Paytm Mall – derfor efter at købe sig ind i indiens største online-handelsplatform, Bigbasket. Det er en platform, som sælger alt fra elektronisk udstyr over tøj til udstyr og reservedele til biler og motorcykler.

Men forhandlingerne trækker ud, skriver The Economic Times i Indien.

Den oprindelige eksklusivitetsperiode på 45 dage udløb 25. august, men det er indtil videre ikke lykkedes på den ene side Alibaba og Paytm Mall og på den anden side Bigbasket at nå til enighed om en værdiansættelse af BigBasket. Alibaba og Paytm Mall ønsker at investere omkring 200 mio. amerikanske dollars – svarende til omkring 1,26 mia. kr. – i Bigbasket.

Ifølge The Economic Times søger Bigbasket efter en værdiansættelse på 1 mia. dollars – omkring 6,3 mia. kr. En værdiansættelse, som Amazon tidligere har afvist, hvorfor den amerikanske onlinegigant droppede sine forhandlinger med Bigbasket.

Amazon optrapper konkurrencen på madvarer

Amazon får lov at sælge fødevarer til 1,3 milliarder indere

Alibaba shanghaier kødkonglomerat  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis