ANNONCE
Coop Dk snack.JPG
Foto: Screendump Coop.dk

Coop.dk åbner butik med sunde snacks

Med en ny kampagne og en specialbutik på nettet, vil Coop gøre det nemmere at købe snacks, hvor der er fokus på det sundere valg.

Nye tal fra Coop Analyse viser, at 2 ud af 3 danskere spiser snacks flere gange om ugen eller dagligt. Samtidig viser en anden Coop Analyse undersøgelse, at 44 pct. ønsker sundere mellemmåltider.

Derfor åbner Coop.dk Mad specialbutik med fokus på sundere snacks til mellemmåltidet.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

"På listen over det, som danskerne helst vil gøre noget ved i forbindelse med deres egen sundhed, ligger 'mindre sukker' på førstepladsen. Da det meste af sukkerforbruget kommer fra mellemmåltiderne, vil vi gerne tilbyde en løsning, der gør det nemmere at vælge sundere snacks og mellemmåltider, som stadig smager godt," siger kommerciel direktør Morten Viktor, Coop.dk.

I den ny specialbutik finder man alt lige fra frugt, grønt, mælkeprodukter og drikke til sprødt knækbrød og nødder. Derudover er der snacking-kasser i fire forskellige udgaver, som indeholder et varieret udvalg.

Den nye online butik bakkes op af en tværgående "Snack ordentligt" kampagne i Coops øvrige kæder, som tilbud, inspiration, tips og råd har til formål at få skolebørnene til at reducere sukkerindtaget ved at spise mere groft og grønt. Det er et led i Coops samlede sundhedskampagne "Pas dig selv".

Undersøgelse: Kun hver fjerde dansker har købt fødevarer på nettet

Coop tager imod Bilkas onlinesats med kyshånd

Coop.dk-direktør: "Overskriften for 2017 er vild vækst - og sørge for at få maskinen til at følge med"

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis