ANNONCE
peterhøgsted.jpg
Foto: Lars Krabbe/Polfoto

Medie: Peter Høgsted tæt på at samle fem ud af seks Coop-kæder

Coops topchef taler nu åbent om at samle næsten alle kæderne i Coop i en ny koncernstrategi frem mod 2020.

I Coops strategi for de næste tre år frem mod 2020, vil koncernen formenligt foretage store ændringer af  i strukturen. Det varsler Coop Danmarks topchef, Peter Høgsted, i et interview med Økonomisk Ugebrev.

"Cirklen rundes måske nu igen her 150 år efter den første brugsforening startede, der betjente indbyggerne i Thisted. Siden kom FDB til og i 1980’erne kom kæderne. Men siden er der ikke rigtigt sket noget. Jeg tror, at vi nærmer os et opgør med kædedannelsen og en mere lokal butik igen. Hver butik kan så differentiere sig lokalt. Hvorfor skal der eksempelvis være de samme varer og samme tilbud i butikken i Hornbæk som i Hanstholm, når nu indkøbsmønstrene er vidt forskellige? Så vil det være mere relevant at have en fælles paraply med navnet COOP for alle butikkerne. Det er det naturlige næste step for os," siger Peter Høgsted til Økonomisk ugebrev.

Han fortæller videre, at det skaber en tung organisation, når man skal drive seks grøntkoncepter og eksempelvis seks distributionsstrenge. På den facon mener han ligeledes, at det giver økonomisk mening at samle kæderne.

Økonomisk Ugebrev beretter, at kun Irma er fredet i disse overvejelser. Peter Høgsted understreger dog, at ingenting er formelt besluttet endnu.

Knas i regnskabet

Det seneste regnskab for den store Albertslund-koncern blev da heller ikke, som topchefen havde håbet.

Hvor det i 2015 lykkedes detailkoncernen at lande det tredjebedste resultatet i den 150 år lange historie, er det i 2016 gået i den stik modsatte retning.

Resultatet for Coop og de selvstændige brugsforeninger gik tilbage med 378 mio. kr. fra 632 mio. kr. i 2015 til 254 mio. kr. i 2016.

Værst er det for Coop Danmark A/S, der kun har en tredjedel af overskuddet fra 2015 tilbage på bundlinjen. Resultatet er gået tilbage fra 340 mio. kr. i 2015 til 111 mio. kr. i 2016. De selvstændige brugsforeninger mere end halverer deres overskud fra 292 mio. kr. forrige år til 143 mio. kr. i 2016.

Omsætningen trak også i håndbremsen i 2016 og gik tilbage fra 45,2 mia. kr. til 44,7 mia. kr., det er på niveau med omsætningen i 2013.

"2016 resultatet er skuffende isoleret set. Vores vision om at forny Coop og forandre dansk madkultur er intakt. Men vi ser nu, at vi må gå ad flere veje, end vi forventede for tre år siden," udtalte Peter Høgsted i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet.

Grønt lys til Coops cateringkøb

Dansk dagligvarehandel klar til nyt halvår efter vild 2017-karusseltur

Flere af Coops brugsforeninger er lune på Dagrofa  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis