ANNONCE
38453138.jpg
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Aldi skaber 4000 britiske job

Den tyske discountkoncern har fart på udviklingen i Storbritannien, hvor selskabet nu vil hyre flere tusinde nye ansatte.

Den tyske discountkæde Aldi gør klar til at skabe 4000 nye job i Storbritannien.

Det skriver The Telegraph.

Rekrutteringsplanerne kommer i forlængelse af, at Aldi sidste år havde næsten en million nye kunder i sine mere end 700 butikker i Storbritannien, hvor discountkæden nu er femtestørst med en markedsandel på 6,9 pct. Fremgangen står i stor kontrast til mange af de traditionelle britiske detailkæder, som lider under hård konkurrence fra bl.a. de tyske kæder Aldi og Lidl.

"Vi har brug for flere dygtige ansatte til at hjælpe os med at nå vores vækstmål. Til gengæld tilbyder vi den bedste betaling i markedet, fordele og muligheder for karriereudvikling, der er uovertruffen i supermarkedssektoren," siger Matthew Barnes, adm. direktør for Aldi UK og Irland.

Aldis officielle planer er at have 1.000 butikker i 2022.

Medie: Aldi kan firedoble antallet af britiske butikker

Butiksåbninger gør Aldi femtestørst i UK

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis