FødevareWatch

Der er bankhåb forude for Postnord

Lukker Postnord helt dørene i, kan det få alvorlige konsekvenser for en række af landets dagligvareselskaber. Nu er bankfolk kaldt ind for at hjælp med at finde en løsning på den uheldige situation.

Investeringsbanker gør sig til over for den danske stat, der inden for få dage skal beslutte, hvem der skal lede nyt prestigeprojekt omkring ejerskabet af Postnord.

Det skriver dagbladet Børsen.

Bankfolkene tropper op i stribe i Finansministeriet for at hjælpe Kristian Jensen (V) med at finde en løsning på problemet med Postnord, der mangler 2,3 mia. kr. for at sikre en rationalisering af Postnord, der skal tilpasses en ny virkelighed med færre fysiske breve.

I Finansministeriet havde man i første omgang regnet med, at en analyse fra Nordeas corporate finance-afdeling kunne fungere som springbræt til en nødløsning. Dog viste problemerne sig at være for dybe i Postnord.

Derfor fandt Finansministeriet det nødvendigt at hyre en investeringsbank til en mere omsiggribende opgave.

Usikker fremtid for Postnords fødevarekunder

Danske Bank, Nordea og Rothschild er blandt bejlerne, der skal lægge en langsigtet plan for statens fremtidige involvering i det nordiske posthus. Den heldige udvalgte skal kigge på ejerskabet, strategien, restruktureringen og en eventuel kapitaltilførsel til selskabet.

Flere kilder udtaler til dagbladet Børsen, at staten i begyndelsen havde undervurderet problemerne i Postnord. Det gjorde hellere ikke sagen nemmere, at der på daværende tidspunkt rasede et offentligt skænderi med den svenske medejer.

Det forventes, at den investeringsbank, der vinder opgaven, skal levere en løsning for delebarnet Postnord, inden politikerne går på sommerferie.

Postnord: Sådan vil vi håndtere fødevarer i fremtiden

Nemlig.com bejler til Postnord-kunder

Forsiden lige nu

Sv. Michelsen genfinder rytmen i nyt regnskab

Den 84 år gamle chokoladevirksomhed mærker, at flere danskere er villige til at betale høje priser for luksusvarer. Et nyt bestyrelsesmedlem skal sætte endnu mere skub i udviklingen.

Forskere: Økolandbrug kan brødføde klodens befolkning

I et netop publiceret studie har en grupper forskere fundet frem til, at økologisk landbrug modsat tidligere antagelser kan brødføde verdens befolkning. Dog skal madspildet reduceres kraftigt, og produktionen af dyrefoder skal lægges om.

Strejke rammer flere slagterier

Slagterimedarbejderne på Ticans slagterier i Brørup og Thisted har tirsdag morgen nedlagt arbejdet. Hos Danish Crown i Horsens bliver der heller ikke slagtet i dag.

Seneste Detail

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier