ANNONCE
Aldiokt2014.PNG
Foto: Marc Tirl/picture-alliance/dpa/AP

Aldi udfordrer verdens største detailkoncern

Mens de europæiske detailkoncerner har været presset af Aldi i flere år, så er den tyske discountkæde nu også begyndt at ånde den amerikanske gigant Wal-mart i nakken.

Hvis man er i tvivl om, hvad indtoget af discountkæder som Aldi og Lidl kan betyde for et lands dagligvaremarked, så skal man bare spørge de store britiske supermarkedskæder. De har igennem de seneste år fået effekten at føle, og det har i den grad påvirket deres omsætning og indtjening. Og nu ser det ud til, at de amerikanske aktører kan forberede sig på samme omgang.

Det skriver Bloomberg.

I hvert fald har Aldi også oprustet gevaldigt på den anden side af Atlanten, og det rammer flere kæder - ikke mindst verdens største virksomhed, Wal-mart.

Aldi sælger nemlig sine fødevarer langt billigere end Wal-mart og de andre amerikanske kæder, og samtidig ser tyskernes strategi med at placere sig i nærheden af storkoncernens varehuse, så forbrugerne bliver konfronteret med en Aldi-butik først, ud til at give pote, skriver nyhedsbureauet.

Aldi har gang i en voldsom ekspansion i USA, hvor selskabet har åbnet hundredvis af sine noget mindre supermarkeder i de seneste år. Det viser tal fra analyseselskabet Kantar Retail.

Samtidig har tyskernes omsætningsvækst i USA ligget på mere end 50 pct. mellem 2010 og 2015, og det forventes at ligge på samme niveau mellem 2015 og 2020. Til sammenligning lå Wal-marts omsætningsvækst på blot 15 pct. i den første periode, mens den frem mod 2020 forventes at falde til 13 pct.

Aldi har dermed i relativ stilhed øget sin amerikanske forretning, som er koncentreret på østkysten og midtvesten i USA, til en forretning, der omsætter for 13 mia. dollars årligt. Og Kantar estimerer, at salget vil vokse til 20 mia. dollars i løbet af de næste fem år, mens antallet af butikker vil vokse med 33 pct. til i alt 2.000.

Der er dog stadig et stykke vej op til Wal-marts årlige omsætning i USA på 298 mia. dollars – eller næsten 2 billioner i danske kroner – fra koncernens 3.500 kæmpevarehuse.

Aldi og Lidl giver briter baghjul på hjemmebanen

Walmart leverer blandede bolsjer i årsregnskabet

Discountkæde satser stort på vinsalg

Wal-Mart vil levere dagligvarer med droner

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis