ANNONCE
Emballage.jpg
Foto: Annelene Petersen/Jyllands-Posten

Miljøet er rykket højere op på danskernes dagsorden

De miljøvenlige mærker kan i dag være afgørende for, om et produkt ryger i indkøbsvognen. Over halvdelen af danskerne tjekker om en vare er produceret under miljøvenlige forhold, når de står i supermarkedet.

Når danskerne står i supermarkedet, tjekker 52 pct. om det produkt de skal til at putte i indkøbskurven, er miljøvenligt. Samtidig er 40 pct. villige til at betale mere for et produkt, der er miljøvenligt sammenlignet med et konventionelt produkt. Den stigende interesse for miljøet kan mærkes hos Neutral, som blandt andet producerer vaskemiddel og sæbe, og det har nu fået virksomheden til at lancere et refill-koncept. 

Det skriver Neutral i en pressemeddelelse.

Miljøet er især belastet af den store emballageproduktion, og derfor har Neutral udviklet en refill-pose til virksomhedens vaskemiddel. Forbrugerne kan nu hælde sæben fra refill-posen over på i den plastikbeholder, de allerede har derhjemme. Ifølge Neutral bliver der brugt 75 pct. mindre plastik på det nye refill-produkt, end på virksomhedens klassiske 940 ml. flaske.

"Pris og kvalitet er stadig vigtige faktorer, men danskerne er også blevet optagede af, hvor stor påvirkning en given vare har på miljøet. Det må man som virksomhed tage seriøst, hvis man ikke vil sakke agterud. På samme måde, som Neutral gerne vil give forbrugere tryghed og hjælpe dem med at undgå parfume og unødvendige tilsætningsstoffer, der kan forårsage allergi, vil vi også gerne beskytte miljøet mod unødvendig belastning, der kan få konsekvenser for de næste generationer," udtaler Stine Overgaard, Nordic Brand Manager hos Neutral, i pressemeddelelsen.

Netto får miljømærke: 'Vi er Danmarks største øko-købmand'

Når kaffen er bæredygtig vil de unge være med

Mad må pakkes anderledes ind for at leve op til de globale forbrugere

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis