ANNONCE
39477560 - 04_02_2014 - Coop Bank - LEHMANN MARTIN.jpg
Foto: Martin Lehmann

Branchekendere: Svær fremtid for Coops betalingsapp

Supermarkedskædens bestræbelser på at konkurrere med Mobilepay og Swipp levnes ikke mange chancer af branchekendere.

Coop er på vej til at udrulle en egenudviklet mobil betalingsapp, som skal konkurrere med bl.a. bankernes løsninger på området. Meningen er, at supermarkedskæden vil lokke sine omkring 1,5 millioner medlemmer til at betale med den nye app frem for kontanter, Dankort eller andre mobile betalingsløsninger.

Men over for Berlingske vurderer flere kendere af området, at Coop får svært ved at få succes:

"Det er min klare vurdering, at Coops nye betalingsapp ikke bliver spektakulær og derfor vil stå svagt i forhold til de eksisterende konkurrenter. Når Coop lancerer en betalingsapp, skal de huske på, at selv MobilePay, der har flere millioner brugere, indtil videre ikke har haft den store succes med at vænne danskerne til at betale ved fysiske kasse-apparater. For at Coop kan få succes med sin betalingsløsning, kræver det i hvert fald, at de kan tilbyde noget ekstraordinært. Det har jeg svært ved at se, at man får med deres loyalitetspoint," lyder det bl.a. fra Jan Damsgaard, professor ved Copenhagen Business School, til avisen.

Coops nye betalingsapp vil i første omgang blive tilbudt til kunder, der bruger Bip & Betal – dvs. selv scanner deres varer med mobiltelefonen - hvorefter betalingsmodellen vil tilbydes til alle medlemmer.

Coop indfører helt ny betalingsmetode

Humlekrigen raser: Tårnhøje priser kan betyde færre specialøl

Små bryggerier: Carlsberg smadrer humlemarkedet

Nedskrivninger på landbruget rammer Nordjyske Bank

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis