ANNONCE
15464072718_5614cbded8_o.jpg
Foto: Tesco/PR

Tescos turnaround er fortsat på sporet

Storbritanniens største detailkæde har fortsat held med at bremse sit omsætningsfald. Til gengæld har en anden stor kæde, som Arla netop har indgået en kæmpekontrakt med, oplevet markant nedgang på det seneste.

Andelsmejeriet Arla har for nylig byttet Tesco ud med Asda, da man tabte en kontrakt med førstnævnte og kort tid efter landede en kontrakt med sidstnævnte. Men skal man tro de seneste tal for detailmarkedet i Storbritannien fra analyseselskabet Kantar Worldpanel, så ligner det ikke et særligt godt bytte.

I hvert fald viser salgstallene for de 12 uger frem til udgangen af januar 2016, at Tesco har sikret yderligere opbremsning i det omsætningsfald, som har præget koncernens forretning i de seneste mange kvartaler. Samtidig tegner Asda sig for det største salgsfald i perioden.

Det skriver Bloomberg.

Tescos omsætning er i perioden faldet med blot 1,6 pct., mens Asda går tilbage med 3,8 pct. Morrisons må registrere et omsætningsfald på 2,2 pct., mens væksten aftager for Sainsbury’s og lander på 0,6 pct.

De fire store detailkæder i landet må dog stadig se sig overhalet af de to tyske discountkæder Aldi og Lidl, som har øget salget med henholdsvis 19 og 14 pct. i løbet af de 12 uger, viser tallene ifølge nyhedsbureauet.

Arla mister stor Tesco-ordre

Tescos farvel til Arla kan koste mælkebønder dyrt

Arla lander stor aftale med Tesco-konkurrent

Tesco og Sainsbury rider med på julebølgen

Britisk detail fik kærkomment juleopsving

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis