ANNONCE
Cseriesalat.JPG
Foto: Jørgen Rudbeck

Coops take-away-salg skal vokse med 30 pct.

Salget af færdigretter og convenience-produkter skal løftes med Coops nye take-away-afdelinger. Ifølge koncerndirektøren regner man med en vækst på 30 pct.

Coop vil sælge mere convenience og take-away-mad, og i den kommende tid udruller koncernen derfor det ambitiøse koncept C Måltidsmarked ud i 400 butikker i kæderne Kvickly-, Irma- og Superbrugsen.

Det nye koncept, der skal overbevise flere kunder om, at de skal shoppe den 'nemme mad' i supermarkedet og ikke hos det lokale pizzeria, er endeligt udrullet i marts og det indeholder samlet omkring 70 måltidsløsninger.

Ifølge Dansk Handelsblad siger koncerndirektør i Coop, Gregers Wedell-Wedellsborg at man ved at samle alle løsninger under et koncept, har samlet en omsætning på omkring 1,5 mia. kr. Den omsætning skal i resten af 2016 vokse.

"Vi er allerede i gang. Og vi tror ikke det er urealistisk at levere 30 procents vækst, når vi har konceptet fuldt udrullet. Altså når vi har det ude i alle de butikker, vi gerne vil – og alle kæder," siger Wedell-Wedellsborg til Dansk Handelsblad.

Fra start bliver konceptet rullet ud i koncernens supermarkedskæder, men koncerndirektøren udelukker ikke, at C Måltidsmarkeder senere også vil være at finde i Fakta- og Daglibrugsen-butikker.

Dagrofa om Coops take-away-satsning: Det lyder voldsomt

Coop vil satse på take-away

Coop-kunder køber 30 pct. mere med mobilløsning

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis