ANNONCE
ocado-home-delivery-image.jpg

Britisk onlinebutik i vildt kursridt efter budspekulationer

Den største britiske pendant til Nemlig.com er tirsdag kommet rigtig godt fra start på børsen i London efter spekulationer om, at amerikanske Amazon er klar til at byde på selskabet.

Britiske Ocado Group, der er den største britiske onlinebutik inden for dagligvarer, har medvind på børsen i London tirsdag formiddag, efter at Daily Mail har rapporteret spekulationer om, at giganten Amazon vil byde på selskabet.

Det skriver Bloomberg News.

Clive Black, der er analytiker hos finanshuset Shore, siger til nyhedsbureauet, at en udtalelse fra Ocado vil være til gavn for markedet.

"Hvis Ocado ikke er kommet med en udtalelse, sætter vi spørgsmålstegn ved indholdet i denne historie. Der er klare motiver på vegne af "Ocadophiles" til at skræmme short-sælgere. Det er en gammel og slidt taktik," siger han.

Ocado-aktien stiger tirsdag formiddag hele 18,8 pct. til 288 pence., hvilket gør aktien til det mest stigende i det brede europæiske Stoxx 600-indeks.

'Ebay for fødevarer' vil sælge branchens overskydende produkter

Tesco lancerer nyt våben i britisk priskrig

Her er de 10 største netsupermarkeder i EU

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis