ANNONCE
Svend Brodersen.PNG
Svend Brodersen, adm. direktør, Gram Slot. | Foto: Jørgen Rudbeck

Rema 1000 ejer nu næsten halvdelen af Gram Slot

Ifølge slottets direktør skal dansk landbrug tænke lidt ud af boksen i forhold til ejerskabsstrukturer.

I 2009 sprang Rema 1000 ud som medejer af det økologiske storlandbrug Gram Slot og købte en ejerandel på 20 pct. Siden da er ejerskabet kun blevet større, og den aktive storinvestor ejer i dag 46 pct. af virksomheden i Sønderjylland, skriver Berlingske Business.

Ifølge slottets hovedejer og direktør, Svend Brodersen, skal man tænke i  nye ejerformer frem for at lade pensionskasserne købe de store danske landbrug.   

"Vi har et fantastisk partnerskab, fordi vi har et fælles værdigrundlag. For mig handler det ikke bare om at få kapital stillet til rådighed af en ekstern investor som Rema 1000. Partnerskabet er også en fantastisk mulighed for at skabe udvikling og nye produkter. Gram Slot står for åbenhed og gennemskuelighed. Vi bruger slottet som brand til at skabe den oplevelse, at forbrugerne kommer tæt på landbruget, når de vælger at købe vores varer," siger han til avisen.

Gram Slot, der driver 1.400 hektar jord og beskæftiger 20 heltidsansatte, havde sidste år en omsætning på godt 60 mio. kr. Landbruget leverer blandt andet økologisk mælk, kartofler, havregryn og mel og under varemærket Gram Slot til omkring 250 af Remas butikker.

Sjællandsk slot fordobler produktionen efter Netto-aftale

Nye tiltag i supermarkedet skal omvende prisfikserede danskere

Organisationer: Sønderjylland er verdens økologiske skattekammer

Coop opruster på økologi - igen

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis