FødevareWatch

Superbrugsen får ny kædedirektør

Formatdirektør for Dagli'Brugsen og Lokalbrugsen, Jesper K. Andersen, skifter område og får ansvaret for Superbrugsen. Jagten på hans afløser er sat ind.

Udskiftningerne i toppen af Coop fortsætter.

Denne gang er det Jesper K. Andersen, formatdirektør i Dagli'Brugsen og Lokalbrugsen, som skifter stilling. Han skal i stedet være formatdirektør for Superbrugsen.

Han erstatter dermed Mikkel Banke Karlsson, som fremover skal være konceptdirektør i Coop.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Coop.

Mikkel Banke Karlsson, 43 år, kommer til at spå i spidsen for udviklingen af butikskoncepter, der skal sikre størst mulig synergi i Coop, lyder det i meddelelsen. Han har været formatdirektør i SuperBrugsen siden 2016, og var før da salgs- og sortimentsdirektør for kæden.

De to Coop-mænd tiltræder deres nye stiller 1. januar 2018, og det forventes, at ny formatdirektør for Dagli'- og Lokalbrugsen er udpeget inden årsskiftet.

Skift i ledelsen siden årets start

Der har været en del stoledans i Coop siden årsskiftet.

I april rykkede den dengang 37-årige Kræn Østergaard Nielsen op i ledelsen, hvor han fik ansvaret for koncernens økonomi, regnskab og teknologi. Han kom fra en intern stilling hos Coop som detailhandels- og ejendomsdirektør; en stilling han havde haft siden 2014.

I samme måned blev det meddelt, at detaildirektøren i Coop med ansvar for Superbrugsen, Kenneth Pedersen, var blevet hentet over til konkurrenten Dagrofa, hvor han blev kædedirektør for Meny. Han var dog ikke en del af koncernledelsen.

Hen over sommeren skete der endnu en udskiftning, da det i august blev meddelt, at Gregers Wedell-Wedellsborg forlod Coop og pladsen i toppen, hvor han siden august 2016 havde haft ansvaret for Kvickly, Superbrugsen og Dagli'Brugsen.

Gregers Wedell-Wedellsborg forlader Coop

Dagrofa negler ny Meny-direktør hos Coop

37-årig bliver del af Coops topledelse

Få overblikket over Coop-rokaden: De skal styre kæderne i fremtiden

Bolander jagter den gyldne middelvej i Coop

Forsiden lige nu

Mættet økologisk marked giver Friland mindre mavepuster

Efter flere år hvor Danish Crowns økologiske datterselskab halsede efter efterspørgslen på økologisk kød, er der kommet balance i markedet. Det rammer Friland på omsætningen, som i det seneste år er faldet med 17 mio. kr.

Ny direktør i Nordisk Kelloggs

Den nordiske del af den amerikanske morgenmadskæmpe har mandag fået en ny dansk direktør. Han har tidligere været ansat i Toms.

Orkla satser digitalt med opkøb af helseportal

Med et lidt utraditionelt opkøb har Orkla sikret sig rettighederne til den svenske virksomhed HSNG, der driver netportalerne Gymgrossisten og Bodystore, som er store inden for helse og sportsernæring.

Seneste Detail

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier